Anslået en halv million mennesker vil i løbet af sommeren stå og juble ved scenen på de store danske festivaler – fra Roskilde og nedefter. Men du kan også se og høre musik i biffen – bl.a. den højt besungne og meget intense dokumentariske gravskrift for Amy Winehouse, der meldte sig ind i Club 27 næsten på toppen af sin karriere. Fra den 30. juli vil den cirkulere i de danske biografer.

Club 27 er listen over rockstjerner, der døde blot 27 år gamle: Jimi Hendrix, Janis Joplin, Jim Morrison, Brian Jones fra de tidligste Rolling Stones, Kurt Cobain – en skatkiste af geniale og karismatiske stjerner.

AMY er den ca. 2 timer lange dokumentarfilm om den engelske soul-, blues & jazzsangerinde – årets musikfilm, hyldet i høje toner ved Cannes Film Festivalen. Vi følger hendes op- og ikke mindst nedture.

Ret tidligt blev Amy’s liv tilbagevendende indlæggelser på afvænningsklinikker, dårlige venner – og dulmen af nervøsitet med alkohol og stoffer.

Vi er helt tæt på. Tættere på end man kan komme ved scenekanten ved en af sommerens festivaler.

BIOnu - Et landsdækkende samarbejde mellem uafhængige biografer.