Ikke mange film kan bære en 2´er eller 3´er - med Fast and the Furious filmene, er det dog helt anderledes. Filmene er nemlig stadig så populære, at en 8´er i rækkefølgen nu er planlagt og premieredatoen sat.

Hovedrolleindehaveren Vin Diesel, som i filmen spiller Dominic Toretto, har nemlig nu udtalt sig om filmen og en premieredato, som er sat til den 14. april 2017.

Der har ellers været mange historier om, at det nu var slut med de populære high speed film, efter at en anden af de bærende skuespillere fra filmene, Paul Walker på tragisk vis døde, mens indspilningerne af Fast and Furious 7, var igang.

Nu er det dog bekræftet at en ny film, som altså bliver nummer 8 i rækken, bliver en realitet.  

Flere medier beretter i øvrigt at Vin Diesel har udtalt at "Furious 7 var for Paul - 8´eren er fra Paul."



BIOnu - Et landsdækkende samarbejde mellem uafhængige biografer.