Det skulle være så godt – og så blev det bare kompliceret. Lige nu tromler FIFTY SHADES OF GREY derudad og nærmest skovler penge hjem. Det plejer at betyde én ting: der kommer en lynhurtig fortsættelse. Alt har været plan- og tilrettelagt for fortsættelsen FIFTY SHADES DARKER, så skemaet har lagt "samme tid næste år". Desværre for Universal har forfatteren E.L. James vist
sig at være en hård nød at tumle og hun sikrede sig en forrygende kontrakt, da hun solgte sine bestseller-bøger. Hun vil have både instruktøren og manuskriptforfatteren til FIFTY SHADES OF GREY fyret og insisterer på selv at skrive manus til den ny film.

Lige nu ligner FIFTY SHADES DARKER derfor en julefilm i 2016 eller måske en nyhed i den tidlige vinter 2017.

DE to hovedskuespillere fra FIFTY SHADES OF GREY er selvfølgelig pludselig blevet ekstremt attraktive for andre filmproducenter. De har haft hul i kalenderen til en hurtig efterfølger, men kan ikke sidde med
hænderne i skødet, mens Universal og E.L. James slås om film nummer to. Pludselig kan efterfølgeren blive ramt af yderligere forsinkelser.

Imens kan det konstateres, at FIFTY SHADES OF GREY er tæt på at runde en verdensomsætning på 400 millioner dollars – flot af en film lavet for 39 mill. dollars.

BIOnu - Et landsdækkende samarbejde mellem uafhængige biografer.