Engang imellem kommer der en lille film og laver helt sensationelle resultater. En sådan film var den sydafrikanske District 9, der – selv om den var lavet for småpenge – gik direkte ind på 1.pladsen af den
amerikanske film-hitliste og etablerede Neill Blomkamp som en af øjeblikkets mest spændende og originale mainstream-filmskabere.

Siden har Blomkamp fået lov at lege med amerikanske budgetter og hans film nummer to, Elysium, solgte billetter for næsten 300 millioner dollars verden rundt.

Den tredje, CHAPPIE, har dansk premiere den 5. marts og igen Blomkamp tilbage i Sydafrika, han har fået et stort budget at lege med og han har Hugh Jackman som superstjerne og den unge indiske Dev Patel (som spillede hovedrollen i Slum Dog Millionaire) i en anden stor rolle. Den helt afgørende hovedrolle spilles dog af Blomkamps blomstrende fantasi og af robotten Chappie, der har fået sit navn efter et lokalt sydafrikansk mærke i tyggegummi.

"Jeg har været lidt træt af det avantgardistiske udseende og det strømlinede high tech-look, robotter har i de fleste amerikanske film – fra Terminator til RoboCop og Transformers" siger Neill Blomkamp.

Derfor gik jeg en helt ny vej. Chappie er skruet sammen af overskud og skrammel fra en genbrugsplads. Han er en ny generation af robotter. Chappie er street smart og har street cred.

CHAPPIE er ikke blot endnu en sci fi monster-film, hvor tusinder af tons stål knuses i et destruktionsorgie med en overflod af effekter, det er en film med et stort hjerte, og på mange måder en utrolig,
spændende og gennemført fornøjelig version af E.T., der møder Transformers.

Det er Neill Blomkamps store styrke.

"Jeg gider ikke lave film, der er lavet hundrede gange før, siger han. – Jeg tror, CHAPPIE kommer til at give robotfilmen en helt ny dimension. Og så er jeg selvfølgelig glad for, at jeg kunne skyde den i
mit hjemland Sydafrika. Jeg synes, det har givet den en helt speciel atmosfære, som der også var i District 9" (som Blomkamp fik en Oscar-nominering for – for bedste manuskript).

Vi er ovebevist om, at både anmeldere og publikum bliver voldsomt glade for filmen, og at den kommer til at gå sin sejrsgang over hele kloden.

BIOnu - Et landsdækkende samarbejde mellem uafhængige biografer.