På verdensplan tyder alt på, at AQUAMAN lægger sig solidt i front i juleferien - med MARY POPPINS VENDER TILBAGE på en 2. plads. Der er masser af film at vælge imellem, men i Danmark ser billedet lidt anderledes ud.
Her kan absolut intet måle sig med Anders Matthesens humoristiske pletskud TERNET NINJA, der vil æde selve juledagene råt. Derimod kan både MARY POPPINS og HAPPY ENDING sagtens tage over på lidt længere sigt.

Julen er også tiden, hvor der virkelig bliver taget hul på Oscar-filmene. Vi har allerede A STAR IS BORN og BOHEMIAN RHAPSODY i spil - og ret hurtigt efter nytår vil vi se film som FIRST REFORMED, BEAUTIFUL BOY, THE FAVOURITE og VICE.
Hele 1. kvartal vil der stort set være en ny Oscar-potentiel film - hver eneste uge.

BIOnu - Et landsdækkende samarbejde mellem uafhængige biografer.