Et hurtigt kig ned over listen af nye film i november – man får sved på panden. Den ene forrygende film afløser den anden. Mesteren Chris Nolan (Batman-trilogien og Inception) er klar med INTERSTELLAR allerede den 6.november, Brad Pitt kaster sig ud i den mest spektakulære 2. verdenskrigs-film siden Tarantino's Inglourious Bastards den 13. november med FURY, samme dag kan man se Bille August's både sørgelige og humoristiske STILLE HJERTE, der foreløbig har givet Danmark den største internationale filmpris i 2014. Der er allerede kødannelse for at se HUNGER GAMES: MOCKINGJAY, Del 1 den 19. november, den 20. november er der premiere på den største franske overraskelse siden De Urørlige – BRYLLUPSKAOS – og den 27. november kan man vælge mellem latterbraget DUM & DUMMERE 2, den seriøse og stærke THE JUDGE med verdens højst betalte skuespiller Robert Downey Jr. og danske Susanne Bier's internationale drama Serena med Bradley Cooper og Jennifer Lawrence.

BIOnu - Et landsdækkende samarbejde mellem uafhængige biografer.