For tiden vælter folk i biografen - og der kommer endnu flere fra 1. juledag. Den overståede weekend har budt på kæmpesucces for animationsfilmen SPIDER-MAN i USA, for A STAR IS BORN og AQUAMAN i Danmark og det er altsammen bare en appetitvækker, inden det for alvor brager løs i hele verden.

I Danmark kan vi glæde os til to danske 1. juledags premierer i form af Hella Joof's HAPPY ENDING, hvor par i guldbryllupsalderen springer ud i noget nyt samt Anders Matthesen's TERNET NINJA, en festlig og moralsk animationsfilm båret af Matthesens fornemmelse for sprogets mere bidske og underholdende nuancer.

Over hele verden er det dog en nanny med paraply, der stiger ned fra himlen for både at være strengt irettesættende og altfavnende reserve-mor, når MARY POPPINS VENDER TILBAGE. Der er forventninger til voldsom omsætning, fordi folk både vil have gode sange og let og positiv underholdning i en kaotisk tid. Derfor går musicals også forrygende godt på teatrene i disse år. Emily Blunt spiller fortrinligt den ny Mary Poppins - og scenen er som i den originale film et London fyldt med rygende skorstene og festoriginaler.

Du kan se traileren til MARY POPPINS VENDER TILBAGE her.

BIOnu - Et landsdækkende samarbejde mellem uafhængige biografer.