I USA satte to film nye rekorder - VILDE ROLF SMADRER INTERNETTET (Danmark i vinterferien) og CREED 2, det nyeste epos i ROCKY-serien, hvor det nu er sønnerne af Apollo Creed og Ivan Drago, der mødes i ringen. Den ene trænes af Sylvester Stallone, den anden af Dolph Lundgren. Dansk premiere i et tætpakket december.

Det kan ikke skjules, vi nærmer os jul og torsdag er der premiere på årets sidste og (allerede) største julefilm - GRINCHEN. Det er Illumination, der har lavet den charmerende animationsfilm om den grønne fyr, der hader julen - men lærer at elske den. Illumination er firmaet bag GRUSOMME MIG, MINIONS og KÆLEDYRENES HEMMELIGE LIV - og den ny film er lige så sjov. GRINCHEN har allerede solgt biografbilletter for 300 millioner dollars.

Nedtællingen er startet til nogle af den kommende tids allerstørste film. Der er mange!

Foreløbig kan du her se en forrygende trailer på TERNET NINJA, Anders Matthesens utroligt morsomme animationsfilm, der kommer i juleferien. Det er bestemt meget mere end en børnefilm. Den er lårklaskende morsom - og skal nok ende som årets største ungdomsfilm. Du kan se en appetitvækker med traileren her. Du vil faktisk hulke af grin det meste af tiden, så den kan du roligt se frem til.

BIOnu - Et landsdækkende samarbejde mellem uafhængige biografer.