Wade Wilson alias DEADPOOL er verdens mest atypiske superhelt - så utraditionel og anderledes, at selv det publikum, der normalt ikke bryder sig om superhelte, overgiver sig totalt. Derfor bliver det en fest, når pinsen i biograferne nærmer sig kogepunktet med DEADPOOL 2. Vi har haft lejlighed til at smugkigge på den ny film og kan garantere, det er mindst ligeså vanvittigt og underholdende som sidst. Forskellen på Deadpool og mange af de øvrige superhelte er humoren.

Mange af superheltene har et glimt i øjet - Iron Man f.eks. - men Deadpool forstår at blande fuldkommen gakket humor med blodig action og grænseoverskridende effekter. Det bliver en vild pinse! Tag et sidste glimt på traileren til filmen her, inden du begiver dig i biografen.

I weekenden har AVENGERS iøvrigt slået alle eksisterende rekorder - 2´eren er nu på 1,6 milliarder dollars i global omsætning, det største nogensinde for en superheltefilm, og der er nok 300 millioner dollars mere tilbage i den i biograferne.

BIOnu - Et landsdækkende samarbejde mellem uafhængige biografer.