Filmmæssigt bliver det en af de mest spændende vinterferier nogensinde. I weekenden dansede Ana og Mr. Grey afdansningsbal til tonerne af 140 millioner dollars globalt - FIFTY SHADES:FRI har start-vinterferiens klart højeste omsætning.

Det er alligevel småting imod, hvad der sker, når BLACK PANTHER har premiere den kommende weekend og alene i USA forventes at omsætte billetter for svimlende 150 millioner dollars - det foreløbig højeste for nogen film i 2018, der bliver et år proppet med blockbusters.

I Danmark har COCO allerede charmeret titusinder og de bliver mangedoblet nu, hvor vi for alvor er på vej ind i vinterferiens hverdage, hvor kolde og triste eftermiddage skal muntres op med sprudlende underholdning.

Herhjemme kan vi desuden glæde os over, at en række Oscar-nominerede film klarer sig virkelig godt.
Det gælder THREE BILLBOARDS, DARKEST HOUR, CALL ME BY YOUR NAME - og fra torsdag støder DEN SKJULTE TRÅD til. Biografen bobler med interessante tilbud.

Ude i horisonten kan vi så småt skimte filmen om John Mogensen - SÅ LÆNGE JEG LEVER - med Rasmus Bjerg i sit livs rolle. Du kan se traileren her.

BIOnu - Et landsdækkende samarbejde mellem uafhængige biografer.