Der er efterårsferie i Danmark - og det betyder massivt besøg i biograferne hele ugen (enkelte kommuner har først efterårsferie én uge senere). Det giver i særdeleshed et skub i børnefilmene - og både BLADE RUNNER 2049 og SNEMANDEN klarer sig godt. Normalt kommer der få nyheder i selve ferien, men på torsdag er undtagelsen.

Her kastes to meget interessante film ind i kampen om publikums gunst - katastrofefilmen GEOSTORM om de voldsomme naturkatastrofer, og gyserfilmen HAPPY DEATH DAY.
Sidstnævnte startede i den netop overståede weekend i USA og blev en øjeblikkelig succes - direkte ind på 1.pladsen!

Gysere har i det hele taget været årets overraskelse - tænk blot på IT, der stadig går, og som er den største gysersucces i historien. HAPPY DEATH DAY er produceret af Blum House, der tidligere i år har haft store succeser med GET OUT og SPLIT. De tre film - tilsammen ! - har blot kostet 20 millioner dollars at indspille og når HAPPY DEATH DAY er ved vejs ende, regner man med, at de tre gysere alene i biograferne har omsat for 700 millioner dollars.
I dollars og cent eller kroner og øre en fuldkommen uovertruffen 2017-succes.

Glæd dig til HAPPY DEATH DAY - se traileren her - glæd dig i det hele taget til feriens meget vidtspændende program.

I mellemtiden er forsalget gået i gang på både THOR:RAGNAROK (premiere sidst på måneden) og STAR WARS:THE LAST JEDI (premiere medio december) - og salget går lystigt allerede nu.

BIOnu - Et landsdækkende samarbejde mellem uafhængige biografer.