Med næste 200 millioner dollars i kasserne verden over i den første weekend er GRUSOMME MIG 3 blevet en overvældende succes, som ferieglade biografgængere kastede sig frådende over. Succesen vil garanteret fortsætte de kommende uger. I mindre målestok, men med bud til især de unge, er BABY DRIVER også gået rent hjem. Sommerens mest cool film.
Modtagelsen har været præcis den samme i Danmark, i USA - og globalt.

Blockbuster-sæsonen fortsætter i femte gear den kommende weekend, hvor der er premiere verden rundt på SPIDER-MAN:HOMECOMING. Det er ganske vist tredje ombæring af edderkoppemanden, der tidligere har været spillet af Toby Maguire og Andrew Garfield, men i denne omgang spilles af spinkle engelske Tom Holland - og heldigvis i en splinterny historie, med masser af humor og store overraskelser. Der er nemlig gæsteoptræden af både IRON MAN - og CAPTAIN AMERICA. Så der er både masser af motion til lattermusklerne - og naturligvis et væld af imponerende effekter. Fortrinlig sommer underholdning!

Og så er nedtællingen for alvor startet til sommerens mest ventede storfilm - den geniale Chris Nolans DUNKIRK. Det er en krigsfilm, som du aldrig har set dem før - en film af en slags, du kun kan nyde fuldt ud i biografen på et kæmpelærred med stor lyd. Du kan se seneste trailer til DUNKIRK her.
DUNKIRK kan du se fra den 20. juli.

BIOnu - Et landsdækkende samarbejde mellem uafhængige biografer.