Udstødningsgassen er tyk fra en lang stribe stabilt performende blockbusters i de danske biografer - fra WONDER WOMAN over BAYWATCH og PIRATES:SALAZRS HÆVN - men globalt kan intet måle sig med det charmerende brøl fra Pixar's BILER 3, som i USA i weekenden satte 60 millioner dollars ind på bankkontoen, som en klar nummer 1.
Som altid er animationsfilm dem, der udkommer mest spredt - i Danmark er vi for eksempel på den anden side af skoleferien helt henne i slutningen af august, før vi kan se BILER 3 med dansk tale.

Herhjemme skal familiehyggen plejes af film som KAPTAJN UNDERHYLER, EMOJI FILMEN og naturligvis ikke mindst GRUSOMME MIG 3, der allerede har premiere den 29. juni.

Der er iøvrigt en forbløffende alsidighed i biografernes repertoire. Der er blockbusters, romantik (ALT ELLER INTET), musikfilm (ALL EYEZ ON ME), gys (THE MUMMY), dansk (DEN BEDSTE MAND) - og allerede onsdag kommer TRANSFORMERS:THE LAST KNIGHT, der er en veritabel guldmine af specielle effekter.

Og ugen efter blændes der i skoleferien op for den vildt underholdende BABY DRIVER, der både er charmerende og original, og naturligvis Hr. Gru og hans Minions i GRUSOMME MIG 3.

Sommerens måske mest ventede film, DUNKIRK, kommer i juli - den kan du se traileren til her.

BIOnu - Et landsdækkende samarbejde mellem uafhængige biografer.