Påsken blev i enhver forstand en regulær triumf for FAST & FURIOUS 8. På verdensplan er det den største premiere-weekend, der er registreret i filmhistorien - intet mindre end en samlet omsætning (og den er endda uden 2. påskedag) på 532,3 millioner dollars. Omsat til danske kroner: 3,6 milliarder kroner.
Sagaen om de seje rødder og den bilglade "familie", hvor sammenhold er alt, har været et triumftog i samlet 64 lande globalt - indtil videre - og det hele er først lige begyndt.
Hermed har FAST & FURIOUS 8 slået film som JURASSIC WORLD, STAR WARS: THE FORCE AWAKENS og SKØNHEDEN & UDYRET, der hidtil siddet på tronen for den bedste åbnings-weekend.

Påsken har ligeledes været en regulær triumf for animationsfilmen THE BOSS BABY, der synes at begejstre børn og voksne lige meget. Den er fuld af gode grin og sjove situationer.

På torsdag (den 20. april) starter i Danmark den spændt imødesete DU FORSVINDER - et intenst drama baseret på Christian Jungersens bestseller. Landets måske bedste og mest prisbelønnede skuespillere - Trine Dyrholm og Nikolaj Lie Kaas - er hudløst realistiske i historien om et ægteskab på vej i opløsning, da manden anklages for underslæb på 12 millioner kroner. Du kan se traileren til DU FORSVINDER her.

Internationalt vil FAST & FURIOUS 8 køre med klatten, indtil der er premiere på GUARDIANS OF THE GALAXY 2 i slutningen af måneden. Forsalget er forlængst i gang.

BIOnu - Et landsdækkende samarbejde mellem uafhængige biografer.