For anden uge i træk synes amerikanerne, at den ret effektive thriller SPLIT er biograflærredernes bedste tilbud.
De bliver desuden ved at holde af Oscar-filmene LA LA LAND og HIDDEN FIGURES.

I Danmark er de to lokale film UNDERVERDEN - en kontant actionbasker - og DRÆBERNE FRA NIBE - en skæv komedie - publikumsfavoritter, mens forsalget til vinterferiens FIFTY SHADES I MØRKET får det til at gløde ved billetlugerne. Alt tyder på, den tager vinterferien med storm.

Allerede førstkommende torsdag er der tilløb til den måske stærkeste biograf-vinterferie nogensinde. ALLE FOR TRE med Mick Øgendahl og Rasmus Bjerg og den afsindigt flotte Oscar-nominerede VAIANA smugstarter ferien.

Torsdagen efter kommer FIFTY SHADES I MØRKET, FAR TIL FIRE PÅ TOPPEN og LEGO BATMAN FILMEN - desuden er der masser af Oscar-nominerede film - og noget af en overraskelse i JOHN WICK 2, der leverer action, så man sidder som på nåle yderst på stolene.

Du kan få en forsmag på ALLE FOR TRE her.

BIOnu - Et landsdækkende samarbejde mellem uafhængige biografer.