Der er slet ingen tvivl om, hvad biografpublikummet har øjnene rettet imod lige nu.På verdensplan var al fokus på FANTASTISKE SKABNINGER OG HVOR DE FINDES, som indtjente næsten 200 millioner dollars i sin anden weekend - og som med nærmest 100 % garanti også vinder den kommende.

Eneste seriøse konkurrent er MOANA (som i Danmark hedder VAIANA, når den åbner i skolernes vinterferie) - en utrolig flot animationsfilm fra Disney om en modig pige på en Stillehavsø, der skal hjælpe sit folk til overlevelse, da naturkatastroferne rammer det lille samfund. MOANA/VAIANA har haft næsten ligeså gode tal i USA som FROST havde, da den havde premiere for nogle år siden - og med sin blanding af utrolig flot grafik, masser af iørefaldende sange og en god historie bankede den direkte ind på 1.pladsen i USA.

Som alle store børne/familiefilm bliver den bredt ud over verdenskortet over en længere periode - filmen skal dels dubbes og hænger dels sammen med de store skoleferier. Derfor kommer den først ud i Danmark om godt et par måneder, mens juleferiens store børne/familiefilm herhjemme bliver SYNG, der er lavet af holdet bag KÆLEDYRENES HEMMELIGE LIV.

Du kan se traileren til MOANA/VAIANA her.

BIOnu - Et landsdækkende samarbejde mellem uafhængige biografer.