På globalt plan er den historiske thriller INFERNO med Tom Hanks og actiondrønet JACK REACHER 2 med Tom Cruise øjeblikkets mest dominerende titler. Det varer kun kort, så tager film som DOCTOR STRANGE og FANTASTISKE SKABNINGER - OG HVOR DE FINDES totalt over. Men naturligvis er mange andre solide filmtitler i spil. I Danmark har KLASSEFESTEN 3 været dominerende hen over efterårsferien - og selv om der har manglet en dansk familiefilm har ferien været en af de bedste nogensinde for film med bud til børnene.
TROLLS - der bygger på de nordjyske Gjøl-trolde - er gået forrygende, men er fulgt til dørs af STORKENE samt PETER OG DRAGEN. Dertil er de noget ældre KÆLEDYRENES HEMMELIGE LIV og FIND DORY stadig voldsomt populære.

Desuden har der været pæn interesse for den mere Harry Potter-agtige MISS PEREGRINE'S HOME FOR PECULAR CHILDREN. Markedet for gode børnefilm er lige nu umætteligt.
Her kan du se traileren til DOCTOR STRANGE, hvor Mads Mikkelsen har en stor rolle.

BIOnu - Et landsdækkende samarbejde mellem uafhængige biografer.