Det var en skidt weekend i de amerikanske biografer. Alle tre store nyheder floppede. Det drejer sig om BLAIR WITCH, der omsatte det halve af, hvad man havde regnet med.
Desuden BRIDGET JONES' BABY, som blev dømt ude i Nordamerika, men fik masser af succes i Europa. Og endelig SNOWDEN, den dårligste start nogensinde for en bred release af en Oliver Stone-film. Kun MIRAKLET PÅ HUDSONFLODEN holdt fanen højt - den var på 1.pladsen for anden uge i træk.

I England var de derimod aldeles vilde med den modne Bridget Jones. De godt 11 millioner dollars, der røg i de engelske biografers kasser i løbet af weekenden, er det meste nogensinde for en romantisk komedie - bedre end selv PRETTY WOMAN. Helt så fantastisk var det ikke i Danmark, men BRIDGET JONES' BABY havde intet besvær med at indtage 1.pladsen på film-hitlisten. Så USA og Europa har et meget forskelligt syn på den kiksede single med alle hverdagsproblemerne.

SNOWDEN er snart aktuel i Danmark (den 29. september) - og Oliver Stone selv er på vej til Danmark for at gøre reklame for filmen. Du kan se traileren om den verdenskendte whistleblower her.

BIOnu - Et landsdækkende samarbejde mellem uafhængige biografer.