I gamle dage hed det tegnefilm. I dag hedder de animationsfilm. Før var det et møjsommeligt arbejde, hvor hundredevis af tegnere var ansat til gennem hele år på titusindvis af celluider at fremtrylle de bevægelser, vi som biografgængere elsker at se på det store lærred. I dag er disse film computerskabt. De er flottere og mere fortryllende end nogensinde. Kan tage adskillige år at lave. Men magien er præcis den samme.
I weekenden havde FIND DORY – efterfølgeren til FIND NEMO – amerikansk premiere og hvilken premiere. 140 millioner dollars – ca. én milliard kroner – indspillede den i de amerikanske biografer på bare tre dage.
Dermed blev det suverænt den mest omsættende animationsfilm i sin åbningsweekend i USA nogensinde, idet den lagde alen til en 9 år gammel rekord sat af SHREK 3.

FIND DORY er bare førerhingsten blandt adskillige spændende animationsfilm denne sommer i verdens biografer. De tre helt store attraktioner bliver ICE AGE: DEN VILDESTE REJSE, KÆLEDYRENES HEMMELIGE LIV og netop FIND DORY. Engang var disse film mest for børn. Nu er de for alle. I Danmark udkommer de – med dansk tale – lidt anderledes end i USA. ICE AGE:DEN VILDESTE REJSE kommer først (7. juli) – FIND DORY kommer sidst (25. august). Humoren og de genkendelige situationer i disse film er for alle.

Det er derfor, børne/familiefilm er på vej til at blive filmbranchens største attraktion. På global basis er ZOOTROPOLIS årets næstmest sete film, FIND DORY vil snart havne på 3.pladsen og JUNGLEBOGEN placerer sig som en klar nr. 4.

Her kan du se traileren til ICE AGE: DEN VILDESTE REJSE.

BIOnu - Et landsdækkende samarbejde mellem uafhængige biografer.